Historien fald i nyere tid, mellem 1970’erne og

Historien handler om nogle 7. klasseelever, hvis
klassekammerat, Pierre Anton, har fundet ud af,
at intet har værdi, når man alligevel skal dø, og som en konsekvens af dette
vælger at sætte sig op i et blommetræ. Eleverne er meget utilfredse med dette
og prøver at prøve at modbevise ham. Måden. de gør dette på, er ved at samle
ting ind, som har betydning for den enkelte person, og de kalder denne bunke
for en “dynge af betydning”. Eleverne beslutter, at personen, der gav noget
sidst, skal bestemme, hvad den næste skal give. Dette ender meget galt, og
eleverne bliver alle besat af dette koncept.

 

Forfatterportræt

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

 

Janne Teller er en dansk essayist og forfatter med
østrigsk og tysk familiebaggrund. Hun er født d. 8. april 1964 og hun voksede
op i Danmark. Hun er uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdede i FN og EU
med fredsskabende og humanitære opgaver mange steder i verden, specielt i Afrika.
Janne Teller litteratur er hovedsageligt romaner og essays, hun kræser altid om
eksistentielle og etiske spørgsmål i livet og hendes litteratur vækker ofte
stor debat. Janne Teller er i p.t. bosat i New York City.

 

 

Tid

 

Jeg tror, at historie foregår i starten af
1990’erne, da man kan forstille sig, at Agnes lever i tiden op til, hvor bogen
blev udgivet, altså i år 2000. Det er ikke helt sikkert, men historien for går
i hvert fald i nyere tid, mellem 1970’erne og 1990’erne, da “Pierre Antons far
og de andre i kollektivet (,som Pierre Antons også bor i) var hippier, der var
blevet siddende i otteogtres “. Eleverne virker til at have skolegang svarende
til den, som vi har i dag. Tiden i romanen
forgår over et år, fra klassen begynder i 7. klasse til den følgende sommer,
hvor de skilt og spredes ud til større skoler efter sommerferien, og derefter ikke
skal se hinanden igen.

 

Miljø

 

Miljøet, vi møder, er højst sandsynligt
et middelklassemiljø. Børnene er fra middelindkomst-familier, det vil sige mere
eller mindre gennemsnitlige, og kommer fra “næsten fine” familier, som bor i
byens parcelhuse. Vi får at vide, at der bliver nævnt at der også er
lejligheder i byen, “men dem legede vi ikke med”, og at der også findes
villaer, hvor de, der er “mere fine end os andre”, bor. Historien forgår i en by ved navn Tæring,
som er en forstad ved eller by op til en halvstor provinsby. Børnene beskriver
byen som et sted, hvor der ikke er så meget larm, og derfor kan man få
indtrykket af, at byen passer meget sig selv, og at der i hele taget ikke sker
så meget.  

 

Personskildring

 

Hovedpersonen i historien hedder Agnes, og hun
er også historiens fortæller. Agnes er en af de elever i 7. Klassen, og
deltager også i legen i historien. Hun er dog en af de heldige, da hun kun skal
opgive nogle sandaler. Umiddelbart virker Agnes som en af de fornuftige i
gruppen, da hun faktisk godt finde ud af at sige fra, men samtidig lider hun
også under gruppepresset. Agnes fremstiller sig
selv som en medløber, men bag usikkerheden træder den kolde og kyniske Agnes
dog til tider frem, som da hun fortæller Gerda, at hun skal aflevere sin
hamster til bunken: “Gerda græd og sagde, at hun ville sige det til store Hans.
Nej, hvor jeg grinede, da jeg fortalte, at det var løgn. Det fik Gerda til at
græde endnu mere og sige, at jeg var den ledeste hun kendte”

 

Pierre Anton er indirekte årsagen til, at
historien skydes i gang, da han vælger at sætte sig op i det blommetræ. Pierre
Anton er også en af de 7. Klasse elever som går på skolen. Pierre Anton og hans
far bor i et kollektiv, fordi faren er hippie. Han er besat af den idé, at
livet ikke betyder noget, og han mener, at skole er ligegyldigt sammen med alt
andet, fordi i hans verden skal alle dø, så hvorfor ikke leve livet, når man
kan. Jeg synes, at Pierre Anton er en meget usympatisk person, der kaster blommer
efter folk og overfalder folk med hans ord og budskaber som en anden missionær.

 

De fleste af de personer, vi
møder, er 7. klasses børn. Janne Teller beskriver dem ikke med mange detaljer,
men differentierer nok mellem dem til, at man kan kende forskel og huske dem,
hvad de hver især går igennem i romanen, og man kan forstille sig et billede af
dem oppe i sit hoved. Vi ved f.eks., at Rikke-Ursula har tykt hår med seks blå
fletninger, men derudover er der plads til, at læseren selv kan fylde på og
afgøre, hvordan han/hun synes, at Rikke-Ursula ser ud. Man kan være i tvivl med
forældrene da vi hører meget lidt om dem.

 

Komposition

 

Vendepunktet i fortællingen er,
da eleverne beslutter sig for at få Pierre Anthon ned fra træet. Den harmoniske
tilstand i 7. klassen forandres dramatisk herefter, da dette følger uddybningen
af konflikten, hvor kammeraterne gradvist samler ting til bunken af betydning.
“Point of no return” kommer, da Agnes skal ofre sine sandaler og konstaterer:
“Vi skulle være stoppet, allerede inden det kom så vidt. Nu var det på en eller
anden måde for sent, også selv om jeg gjorde, hvad jeg kunne”. Herefter
optrappes konflikten. Børnene begynder at blive meget onde, og går i stigende
grad efter hinandens svage punkter, og tingene, der sker, bliver mere og mere
groteske. Romanens andet vendepunkt kommer, da bunken af betydning sælges til
et museum. Men, hvad børnene ikke ved, er, at konsekvensen ikke bliver som
ventet. Først får de positiv respons, da museret fatter interesse for deres kunst,
men det ender alligevel meget galt. Det går op for eleverne, at bunken netop
mister sin betydning, da den blev solgt, hvorefter budbringeren i skikkelse af
Pierre Anthon, slås ihjel på grusom vis, og nærmest bliver offer for kollektiv
renselse. Herefter rundes fortællingen af, og vi møder den voksne Agnes, der 8
år senere gør sig tanker om det, der skete dengang i 7. klasse.

x

Hi!
I'm Rita!

Would you like to get a custom essay? How about receiving a customized one?

Check it out